Navn / Name

Bygget/Søsat

Built/Launched

Motor

Engine

BRT./TDW

Ex navne

Ex names

Nye navne

New names

Noter/hændelser

Notes/Events

Ophugget / Forlist

Broken up /Loss

Susanne Skou

 

 

 

Se billeder

1954 nov.

B&W

Fragtskib med passager aptering

B&W 674-VTBF-160

6 cyl

8300 IHK

17,0 kt.

4427/7050

 

1967 Petra Skou,  

1973 Myrto, 

1976 Ino

Søster skibe: "Kirsten Skou", "Susanne Skou", "Lotte Skou"

12 pass.

1954 Leveret til " Ove Skou" [Flag of Skou International A/S]

1958 23 jun. Kollision i Kieler Kanalen med M/S "Ivan Polzunov"  af Leningrad.

1962 21 jan. Mand hoppet overbord og druknet, i den Mexikanske Golf.

1965 24/11 Grundstødt ved Sydamerikas N-kyst

1967 Overført til "Skou Navigation" (Kai Ove Skou)

1972 Oplagt i København fra juni til november, samme år.

1973 Solgt til Grækere. (Myrto Shipping Co) Monrovia, Liberia flag

1976 Solgt til "Ino Shipping Co.", Piræus, Grækenland. Liberia flag

1979 Kedel eksplosion i Uddevallas, Sverige, havn. 5 besætningsmedlemmer og 2 værftsarbejdere dræbt og adskillige såret.

1979 mar

Ophugget efter kedeleksplosion 

Kaohsiung Taiwan

 

Billedet stammer fra bogen "Skoubådene"

Susanne Skou Bygget 1954

Bygget 1954 af B&W København - 7.050 TDW

1967 omdøbt PETRA SKOU og overført til Skou Navigation A/S

Juni 1972 oplagt i København, atter sat i fart november 1972

1973 solgt til Myrto Shipping Co., Grækenland, omdøbt MYRTO

1976 solgt til Ino Shipping Co., Piræus, omdøbt INO
med Monrovia som hjemsted

1979 solgt til ophugning efter kedeleksplosion i Uddevalla
Ophugget 1980 i Kaohsiung

Søster skibe: "Kirsten Skou", "Susanne Skou", "Lotte Skou"

M/S SUSANNE SKOU af København, 4427 B. R. T. Bygget 1954 af stål. På rejse fra Wismar til Bremen. Kollideret d. 23. juni 1958 i Kielerkanalen. Rapport fra Wasser- und Schiffahrtdirektionen Kiel dat. 24. juni. Kl. 2050 afsejlede S.S., der havde lods og kanalstyrer om bord, i stille klart vejr fra Holtenau sluse. Da skibet nærmede sig Königsförde signalstation, vistes stopsignal, og maskinen blev rettidigt beordret stoppet. Da S.S. ved Königsförde vigeplads havde passeret et modgående skib, beordredes maskinen meget langsomt frem. Det følgende modgående skib, der senere viste sig at være M/S „IVAN POLZUNOV“ af Leningrad, drejede langsomt til bb. og styrede mod S.S. Maskinen blev straks stoppet, og der afgaves advarselssignal, 1 lang tone med fløjten. I.P. fortsatte med at dreje til bb., og S.S.s maskine blev beordret fuld kraft bak, idet der afgaves 3 korte toner med fløjten, men umiddelbart efter, kl. 2229, da S.S. havde tabt farten og lå kanalret, tørnede I.P. med sin stb. side mod S.S.s stævn, hvorved der opstod svære skader på stævnen. Skibene, der var fastkilet til hinanden, blev senere adskilt ved hjælp af skærebrændere, og S.S. bugseredes til Holtenau.

 

M/S SUSANNE SKOU af København, 4427 B. R. T. Bygget 1954 af stål. På rejse fra Port of Spain, Trinidad, til Mobile. En mand druknet d. 21 el. 22 jan.1962 i Den mexikanske Golf. (130) Søforklaring i New Orleans d. 1. marts. Den 22. jan. kl. ca. 0700, da S.S. befandt sig i Mobile Shipchannel midtvejs mellem Fort Morgan og Mobile, savnedes motormand Hans Ellefsen af Sykkylven, Norge, som ikke var set siden d. 20. kl. ca. 2400. Den pågældendes kahytsdør var aflåset indvendig, men da han ikke svarede på gentagne henvendelser, åbnedes døren, og det viste sig, at han ikke var i kammeret, hvis store koøje stod åbent. Skibe i området blev over radioen anmodet om at holde udkig efter den forsvundne. Anm. Ministeriet må antage, at den savnede i et anfald af sindsforvirring er sprunget over bord og er druknet.

.

M/S SUSANNE SKOU af København, 4427 B.R.T. Bygget 1954 af stål. På rejse fra Kingston til Puerto Cabello. Grundstødt d. 24. nov. ved Sydamerikas N.-kyst. (358) Søforklaring i New Orleans d. 22. dec. Kl. 1200 befandt S. S. sig under en let ØSØ.-lig brise med ringe sø på 12°20’N., 69°49’V.og herfra styredes 123° rv. Kl. 1812 ændredes kursen til 145° rv. Kl. 1900 pejledes Cayo Borracho fyr i 205° rv. Der blev foretaget gentagne pejlinger af fyret, og kl. 2005 ændredes kurs til 180° rv. Kl. 2025 grundstødte S. S. ved Cayo Borracho og blev stående. D. 29. nov. kl. 1730 kom S. S. flot ved hjælp af et bjærgningsfartøj, efter at ca. 450 tons af ladningen var lægtret. Anm. Ministeriet må antage, at grundstødningen skyldes, at Cayo Noroeste fyr fejlagtigt blev antaget for at være Cayo Borracho fyr.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

M/S „Susanne Skou“ af København grundstødt d. 24. nov. 1965 ved Sydamerikas N.-kyst.(Se D.S.U.S. 1965 nr. 106). Ministeriet fandt, at grundstødningen skyldtes, at føreren og den vagthavende styrmand havde forvekslet to fyr, idet man dels havde undladt at kontrollere karakteren af det fyr man pejlede og dels havde undladt at efterkontrollere bestikregningen, da man pejlede fyret. Ministeriet henstillede, at der rejstes tiltale: 1) I medfør af sølovens § 289 imod skibets fører, og 2) i medfør af sømandslovens § 76 imod den vagthavende styrmand, begge for ved grov forsømmelse i tjenesten at have foranlediget skibets grundstødning. S.S.s vagthavende styrmand vedtaget en bøde på 1000 kr.