Kirsten Skou bygget 1953 i Helsingør.

13. aug. Politidirektøren i København. M/S „Kirsten Skou“ af København grundstødt d. 30. nov. 1956 i Javahavet. (Se D.S.U.S. 1956 nr. 116). K.s vagthavende styrmand vedtaget en bøde på 300 kr. for overtrædelse af sømandslovens § 76.

______________________________________________________________________________

M/S KIRSTEN SKOU af København, 4153 B. R. T. Bygget 1953 af stål. På rejse fra Tandjung Priok til Suez med hestebønner. Grundstødt d. 30/11 1956 i Javahavet. Søforklaring i Tandjung Priok d. 15/ 12 56. Kl. 1800, da K.S. under en svag NØ.-lig brise med byget vejr befandt sig 2,2 sm. rv. 26° af Edam Island, ændredes kursen til rv. 300°, log 0. Kl. 1815 viste loggen 2,7 og kl. 1830 6,0. Da Payung fyr kl. 1917 endnu ikke var kommet i sigte, forsøgtes det ved hjælp af radar at bestemme skibets position. På radarskærmen observeredes da land tæt forude om stb. Maskinen blev straks beordret stoppet; men i samme øjeblik tog K.S. grunden ved Sikati Island. D. 12/12 23 kl. 0430 kom skibet flot ved hjælp af en bjergningsdamper, efter at en del af ladningen var blevet lægtret. Anm. Ministeriet må antage, at grundstødningen skyldes manglende agtpågivenhed samt undladelse af i tide at benytte de forhåndenværende navigeringsmidler til bestemmelse af skibets plads.

Sunket efter kollision med tysk skib i Den engelske Kanal 1962. Besætningen reddet.

The Danish motorship Kirsten Skou was in collision with the

Karpfanger in a fog on March 29th, 1962, and sank six miles S. of

Dover. She was on a voyage from Bremen to Beira.

_________________________________________________________

M/S „Kirsten Skou“ af København og M/S „Karpfanger“ af Hamburg kollideret d. 29.

marts 1962 i Den engelske Kanal.

(Se D.S.U.S. 1962 nr. 205).

Ministeriet begærede tiltale rejst mod K.S.s fører i medfør af § 6, jfr. § 5, i lov om

forholdsregler til skibsfartens betryggelse af 28. marts 1951 for overtrædelse af regel 16 b i de

international søvejsregler.

K.S.s fører idømt en bøde på 150 kr.

_________________________________________________________

Af: Poul Haase


Så er “Stafetten” åbenbart nået til mig. Emnet skal være sejlads, det er svært da der har været utallige begivenheder på det område, men en af dem mener jeg er værd at erindre. I marts 1962 efter endt styrmandseksamen mønstrede jeg som 3. styrmand på det 7000 tons store stykgodsskib “Kirsten Skou”. Det skete under skibets ophold i Bremen og efter lastning af stykgods i diverse europæiske havne - (blandt andet havde vi lastet adskillige immigranters gods bestemt for Cape Town) afgik vi fra Rotterdam med kurs mod Cape Town S.A. Vi var 34 mand om bord - det var man jo dengang. Vejret var godt, men i løbet af natten blev det tåget og da vi var i en position 6 sømil syd for Dover var det stadig tåget. Kl. var ca. 5 om morgenen.
Det næste jeg husker var, at jeg blev smidt ud af min køje samtidig med der lød et enormt brag. Lyset var gået ud, og det var faktisk et under at man ikke kom til skade da alt var slået hulter til bulter. Min kammer dør blev revet op og 2 styrmand stak hovedet ind og råbte at nu var det tid til at gå i bådene da vi var ved at synke. Det fik mig til at reagere i en fart, tøj på, ud af døren. Af en eller anden grund troede jeg ikke rigtigt på hvad der var råbt så jeg løb hen og kiggede ud på fordækket. Der så jeg et grotesk syn. Et kæmpestort skibsskrog havde skåret sig vej gennem vores skrog midt imellem 2 og 3 lugen. Så var jeg klar over at det var alvor.
Skibet som sejlede os ned, viste sig senere at være det tyske skib “Karpfanger” som var på vej til Rotterdam. Jeg løb op på båddækket til styrbords redningsbåd hvor jeg hørte til, og medens jeg tog vesten på råbte kaptajnen (som også boede i Marstal) at jeg skulle løbe ned og se efter hovmesteren som manglede. Det gjorde jeg, han var ikke på sit kammer men derimod i den anden båd som var ved at blive firet af. Der var på intet tidspunkt tilløb til panik, dog var der en som stod og græd, men han blev i temmelig bestemte vendinger bedt om at tage sig sammen og gå i båden (dengang eksisterede krisehjælp ikke). Begge bådene blev heldigt sat ud. Der var temmelig meget dønning, så det var besværligt at ro, men vi var klar over at vi skulle væk fra vores skib som nu lå meget dybt i vandet især med forskibet. Imedens vi roede væk så vi trods tågen skibet hæve sig med agterenden og glide ned og væk. Det var en mærkelig følelse vi sad med. Jeg kan huske at jeg tænkte på de immigranter som nu stod i Cape Town og ventede på alt deres bohave..........
Fra vi blev ramt til vi sank gik der 17 minutter, vanddybden på stedet var ca. 35 meter. Det tyske skib var bakket ud fra vort skrog og lå nu ca. hundrede meter væk. Det var svært beskadiget faktisk var hele stævnen væk. De tændte projek-tører så vi kunne se deres position. Vi roede begge både derover og man havde smidt net ud over skibssiden så vi kunne kravle op. På dækket blev vi talt op, og bortset fra nogle skrammer hist og her var vi uskadte. Vi fik en fin modtagelse med morgenmad lidt tøj og der var dejligt varmt i deres salon. De to kaptajner talte sammen - hvad de talte om skal jeg lade være usagt. I mellemtiden havde man sendt bud efter redningsbåden fra Dover og i løbet af et par timer ankom den og vi gik om bord og blev sejlet ind til Dover. Det tyske skib var i stand til med langsom fart at gå til nærmeste værft.
Der var mødt mange op på kajen i Dover og vi fik en fin modtagelse blev ekviperet fra top til tå. Vi måtte svare på mange spørgsmål (et spørgsmål der gik igen flere gange var: ”Hvordan kan to skibe støde sammen når de begge har radar”?? . Det har jo desværre vist sig mange gange siden at det sagtens kan lade sig gøre. Næste dag landede et charterfly og vi fløj til København. Her var pressen også mødt talrigt op, men jeg slap næsten uset fra Kastrup til banegården og derefter hjem til familien i Marstal. Man kan sige, at det var en voldsom begivenhed med en lykkelig udgang. På den anden side set var det jo en understregning af at det ikke var et dødkedeligt 9 til 16 job man havde !
Kirsten Skou lå på bunden som afmærket vrag indtil 1975. Vraget blev da fjernet af bjærgningsskibet ”Topmast 20” som mærkelig nok senere kolliderede med en anden Skou-båd. I årerne efter forliset sendte jeg skibet en venlig tanke, når jeg sejlede forbi stedet sikati

______________________________________________________________________________________________

205. M/S KIRSTEN SKOU af København, 4153 B. R. T. Bygget 1953 af stål. På rejse fra Rotterdam til Capetown med stykgods.

Kollideret d. 29. marts 1962 i Kanalen; sunket. (152)

Kl. ca. 0300 passerede K.S. under en svag til jævn S.V.-lig brise med regndis og tågebankersamt stærk medgående strøm under afgivelse af tågesignaler Sandettie fyrskib om stb. på kurs 238° i en afstand af ca. 3 sm., hvorefter kursen ændredes til 248°. Kl. ca. 0400 ændredes kursen til 255°. Kl. 0440 ændredes kursen til 260°. Samtidigt observeredes ved hjælp af radaren ekkoet fra et andet skib, som befandt sig ca. 5° om bb. i en afstand af ca. 8 sm., og som senere viste sig at være M/S »KARPFANGER« af Hamburg. Kl. 0456 beordredes maskinen langsomt frem. Kl. 0450 hørtes tågesignal om bb. fra K. Kl. 0456 beordredes maskinen stoppet. Kl. 0501 konstateredes, at K.S. ikke gjorde fart gennem vandet. Kl. 0502 sås K. omtrent tværs om bb. i en afstand af 1 — 11/2 skibslængde styrende mod K.S. Der afgaves 3 korte toner samtidig med, at maskinen beordredes fuld kraft bak. Kl. 0503, da K.S. var tværs af Dover i en afstand af 4, 6 sm. ifølge radarobservation, tørnede K. med sin stævn under en vinkel på ca. 90° mod K.S.s bb. side agten for bakken. Kl. 0510 måtte maskinrummet forlades som følge af indtrængende vand. Kl. 0515 var K.S.s besætning — 34 mand — i bådene. Kl. 0520 sank K.S. Kl. 0600 blev hele K.S.s besætning taget om bord på K.

Anm. Søforklaring fra K. foreligger ikke.