|
|
|
|
Kirsten Skou bygget 1953 i Helsingør.
Navn / Name |
Bygget/Søsat Built/Launched |
Motor Engine |
BRT./TDW |
Ex navne Ex names |
Nye navne New names |
Noter/hændelser Notes/Events |
Ophugget / Forlist Broken up /Loss |
|
|
1953 jan. Helsingør Fragtskib med passager aptering |
B&W 962-VTBF-115 9 cyl. 7300 IHK 17,0 kt. |
4207/7000 |
|
|
Søster skibe: "Kirsten Skou", "Susanne Skou", "Lotte Skou" 12 Pass. Besætning 34. 1956 30/11 Grundstødt i Javahavet 1962 29/3 Kollideret i Eng. Kanal, med M/S
"Karpfanger" |
Forlist 1962 Engelske Kanal. Vraget bortsprængt 1973. |

|
Vessel Abstract: |
Visited Auckland once on 21 Mar 1962 Søster skiber: "Kirsten Skou", "Susanne Skou", "Lotte Skou"
Billedet stammer fra bogen "Skoubådene"
|
13. aug. Politidirektøren i København. M/S „Kirsten Skou“ af København grundstødt d. 30. nov. 1956 i Javahavet. (Se D.S.U.S. 1956 nr. 116). K.s vagthavende styrmand vedtaget en bøde på 300 kr. for overtrædelse af sømandslovens § 76.
______________________________________________________________________________
M/S KIRSTEN SKOU af København, 4153 B. R. T. Bygget 1953 af stål. På rejse fra Tandjung Priok til Suez med hestebønner. Grundstødt d. 30/11 1956 i Javahavet. Søforklaring i Tandjung Priok d. 15/ 12 56. Kl. 1800, da K.S. under en svag NØ.-lig brise med byget vejr befandt sig 2,2 sm. rv. 26° af Edam Island, ændredes kursen til rv. 300°, log 0. Kl. 1815 viste loggen 2,7 og kl. 1830 6,0. Da Payung fyr kl. 1917 endnu ikke var kommet i sigte, forsøgtes det ved hjælp af radar at bestemme skibets position. På radarskærmen observeredes da land tæt forude om stb. Maskinen blev straks beordret stoppet; men i samme øjeblik tog K.S. grunden ved Sikati Island. D. 12/12 23 kl. 0430 kom skibet flot ved hjælp af en bjergningsdamper, efter at en del af ladningen var blevet lægtret. Anm. Ministeriet må antage, at grundstødningen skyldes manglende agtpågivenhed samt undladelse af i tide at benytte de forhåndenværende navigeringsmidler til bestemmelse af skibets plads.
Sunket efter kollision med tysk skib i Den engelske Kanal 1962. Besætningen reddet.
KIRSTEN SKOU
OveSkouRed.A/S; 1952; Helsingor Skibs &Msk.; 4,153 tons;
416 • 2 X 56 - 5 x —; oil engines.
The Danish motorship Kirsten Skou was in collision with the
Karpfanger in a fog on March 29th, 1962, and sank six miles S. of
Dover. She was on a voyage from Bremen to Beira.
_________________________________________________________
M/S „Kirsten Skou“ af København og M/S „Karpfanger“ af Hamburg kollideret d. 29.
marts 1962 i Den engelske Kanal.
(Se D.S.U.S. 1962 nr. 205).
Ministeriet begærede tiltale rejst mod K.S.s fører i medfør af § 6, jfr. § 5, i lov om
forholdsregler til skibsfartens betryggelse af 28. marts 1951 for overtrædelse af regel 16 b i de
international søvejsregler.
K.S.s fører idømt en bøde på 150 kr.
_________________________________________________________
Af: Poul Haase
Så er “Stafetten” åbenbart nået til mig. Emnet
skal være sejlads, det er svært da der har været utallige begivenheder på
det område, men en af dem mener jeg er værd at erindre. I marts 1962 efter
endt styrmandseksamen mønstrede jeg som 3. styrmand på det 7000 tons store
stykgodsskib “Kirsten Skou”. Det skete under skibets ophold i Bremen og
efter lastning af stykgods i diverse europæiske havne - (blandt andet havde vi
lastet adskillige immigranters gods bestemt for Cape Town) afgik vi fra
Rotterdam med kurs mod Cape Town S.A. Vi var 34 mand om bord - det var man jo
dengang. Vejret var godt, men i løbet af natten blev det tåget og da vi var i
en position 6 sømil syd for Dover var det stadig tåget. Kl. var ca. 5 om
morgenen.
Det næste jeg husker var, at jeg blev smidt ud af min køje samtidig med der lød
et enormt brag. Lyset var gået ud, og det var faktisk et under at man ikke kom
til skade da alt var slået hulter til bulter. Min kammer dør blev revet op og
2 styrmand stak hovedet ind og råbte at nu var det tid til at gå i bådene da
vi var ved at synke. Det fik mig til at reagere i en fart, tøj på, ud af døren.
Af en eller anden grund troede jeg ikke rigtigt på hvad der var råbt så jeg løb
hen og kiggede ud på fordækket. Der så jeg et grotesk syn. Et kæmpestort
skibsskrog havde skåret sig vej gennem vores skrog midt imellem 2 og 3 lugen. Så
var jeg klar over at det var alvor.
Skibet som sejlede os ned, viste sig senere at være det tyske skib
“Karpfanger” som var på vej til Rotterdam. Jeg løb op på båddækket til
styrbords redningsbåd hvor jeg hørte til, og medens jeg tog vesten på råbte
kaptajnen (som også boede i Marstal) at jeg skulle løbe ned og se efter
hovmesteren som manglede. Det gjorde jeg, han var ikke på sit kammer men
derimod i den anden båd som var ved at blive firet af. Der var på intet
tidspunkt tilløb til panik, dog var der en som stod og græd, men han blev i
temmelig bestemte vendinger bedt om at tage sig sammen og gå i båden (dengang
eksisterede krisehjælp ikke). Begge bådene blev heldigt sat ud. Der var
temmelig meget dønning, så det var besværligt at ro, men vi var klar over at
vi skulle væk fra vores skib som nu lå meget dybt i vandet især med forskibet.
Imedens vi roede væk så vi trods tågen skibet hæve sig med agterenden og
glide ned og væk. Det var en mærkelig følelse vi sad med. Jeg kan huske at
jeg tænkte på de immigranter som nu stod i Cape Town og ventede på alt deres
bohave..........
Fra vi blev ramt til vi sank gik der 17 minutter, vanddybden på stedet var ca.
35 meter. Det tyske skib var bakket ud fra vort skrog og lå nu ca. hundrede
meter væk. Det var svært beskadiget faktisk var hele stævnen væk. De tændte
projek-tører så vi kunne se deres position. Vi roede begge både derover og
man havde smidt net ud over skibssiden så vi kunne kravle op. På dækket blev
vi talt op, og bortset fra nogle skrammer hist og her var vi uskadte. Vi fik en
fin modtagelse med morgenmad lidt tøj og der var dejligt varmt i deres salon.
De to kaptajner talte sammen - hvad de talte om skal jeg lade være usagt. I
mellemtiden havde man sendt bud efter redningsbåden fra Dover og i løbet af et
par timer ankom den og vi gik om bord og blev sejlet ind til Dover. Det tyske
skib var i stand til med langsom fart at gå til nærmeste værft.
Der var mødt mange op på kajen i Dover og vi fik en fin modtagelse blev
ekviperet fra top til tå. Vi måtte svare på mange spørgsmål (et spørgsmål
der gik igen flere gange var: ”Hvordan kan to skibe støde sammen når de
begge har radar”?? . Det har jo desværre vist sig mange gange siden at det
sagtens kan lade sig gøre. Næste dag landede et charterfly og vi fløj til København.
Her var pressen også mødt talrigt op, men jeg slap næsten uset fra Kastrup
til banegården og derefter hjem til familien i Marstal. Man kan sige, at det
var en voldsom begivenhed med en lykkelig udgang. På den anden side set var det
jo en understregning af at det ikke var et dødkedeligt 9 til 16 job man havde !
Kirsten Skou lå på bunden som afmærket vrag indtil 1975. Vraget blev da
fjernet af bjærgningsskibet ”Topmast 20” som mærkelig nok senere
kolliderede med en anden Skou-båd. I årerne efter forliset sendte jeg skibet
en venlig tanke, når jeg sejlede forbi stedet sikati
______________________________________________________________________________________________
205. M/S KIRSTEN SKOU af København, 4153 B. R. T. Bygget 1953 af stål. På rejse fra Rotterdam til Capetown med stykgods.
Kollideret d. 29. marts 1962 i Kanalen; sunket. (152)
Kl. ca. 0300 passerede K.S. under en svag til jævn S.V.-lig brise med regndis og tågebankersamt stærk medgående strøm under afgivelse af tågesignaler Sandettie fyrskib om stb. på kurs 238° i en afstand af ca. 3 sm., hvorefter kursen ændredes til 248°. Kl. ca. 0400 ændredes kursen til 255°. Kl. 0440 ændredes kursen til 260°. Samtidigt observeredes ved hjælp af radaren ekkoet fra et andet skib, som befandt sig ca. 5° om bb. i en afstand af ca. 8 sm., og som senere viste sig at være M/S »KARPFANGER« af Hamburg. Kl. 0456 beordredes maskinen langsomt frem. Kl. 0450 hørtes tågesignal om bb. fra K. Kl. 0456 beordredes maskinen stoppet. Kl. 0501 konstateredes, at K.S. ikke gjorde fart gennem vandet. Kl. 0502 sås K. omtrent tværs om bb. i en afstand af 1 — 11/2 skibslængde styrende mod K.S. Der afgaves 3 korte toner samtidig med, at maskinen beordredes fuld kraft bak. Kl. 0503, da K.S. var tværs af Dover i en afstand af 4, 6 sm. ifølge radarobservation, tørnede K. med sin stævn under en vinkel på ca. 90° mod K.S.s bb. side agten for bakken. Kl. 0510 måtte maskinrummet forlades som følge af indtrængende vand. Kl. 0515 var K.S.s besætning — 34 mand — i bådene. Kl. 0520 sank K.S. Kl. 0600 blev hele K.S.s besætning taget om bord på K.
Anm. Søforklaring fra K. foreligger ikke.
|
|
|
|