Efter at have gået og søgt hyre det eneste sted jeg kendte til nemlig DFDS i kælderen var der en som sagde, prøv OVE SKOU og det gjorde jeg så og fik hyre som PANTRYBOY på JYTTE SKOU som pt. lå på bedding  hos BW - alt det med søfartsbog og vaksinationer mm. var i orden så jeg mødte op dagen efter, nøj for et stort skib, men kom ombord og mødte hos hovmesteren som satte mig ind arbejdsgangen for mit vedkommende og efterfølgende anvist hvor jeg skulle bo, spilhuset agten for midtskib hvor jeg skulle dele kammer med messedrengen og kammeret ved siden af var det koksmaten som havde enekammer.

 

vi afsejlede næste dag og skulle til Ålborg og laste cement til Palm Beach Florida - vi forlod Ålborg tidlig morgen, rundede Skagen hvor jeg for første gang nogen sinde havde været SØSYG, uhadada for en oplevelse, men her kom hovmesteren til undsætning med nogle skiver rugbrød, spis det hele og kom ind når du er færdig, og ved gud det hjalp.

 

Endelig nåede vi til Florida, der havde været meget vand over det hele vejen rundt, men vi kom til kaj og fik losset af en flok negere og det var en oplevelse i sig selv at se og høre hvordan de sang en rytmisk arbejdsgang.

 

vi sejlede så i ballast til New York hvor vi lastede MARCHALHJÆLP og videre til Baltimore og Philadelfia for så herefter at sætte kursen til Middelhavet gennem Gibraltar strædet frem til Beirut for at losse og herefter gennem Suez med hvad det medføre og skulle så losse i Djibouti, senere gik vi så ind i den Persiske Golf hvor vi skulle losse Khoramsiar og Basra, herefter mener jeg vi gik ballast tilbage til New York - Baltimore og Philidelfia  hvor vi foretog samme procedure  for herefter igen tilbage til Golfen og omegn  dog denne gang syd om Afrika da Suez Kanalen var lukket, og hvor turen sluttede i Karachi og så er det ligesom jeg ikke kan huske mere om hvad vi foretog os med hensyn til last, men i hvert fald gik det nordover til Rotterdam hvor hele besætningen afmønstrede på nær skipper og maskinmester som vist nok var årsag til afmønstring da de fra start til slut var imod alle former for sociale initiativer så som dåb og klubber, men det blev en køretur til København med bus.

 

for mit vedkommende sluttede SØMANDSLIVET da der vist nok kom en pige på tværs desværre for det holdt jo ikke og i dag 52 år efter kan jeg så sidde her og ærgre mig, for hvad kunne det ikke være blevet til :

ligge på lugen en stille aften og kigge stjerner og høre lyden fra maskinen, jamen jamen

 

denne rejse varede i 12 måneder og skrevet som jeg husker det.

 

mvh. John

den nostalgiske