|
|
|
|
|
|

Billedet stammer fra bogen "Skoubådene"
Bygget 1926 af AG Weser, Bremen - 3.050 TDW
Bygget som BARBARA til Deutsche Reichsmarine-Verwaltung
1933 solgt til Bugsier Reederei
und Bergungs AG, Bremerhaven
omdøbt BIRKENAU
Maj 1945 overtaget af de allierede
i Århus og i september 1946 afleveret til
England som krigsskadeserstatning.
Overdraget som erstatning til den danske stat maj 1947.
December 1947 købt på auktion af Ove Skou, omdøbt ELSE SKOU
1963 solgt til Greek Libyan Lines,
Grækenland, omdøbt FOTIS P
1966 omdøbt STAR OF RIYADH
1967 solgt til Orri Navigation
Lines, Grækenland uden navneændring,
senere overført til skibsregister i Saudi Arabien.
Sænket af besætningen ud for Jeddah i august 1978
Da jeg sejlede med M/S 'Else Skou' var der trods
flere ombygninger, stadig spor efter, at det havde været et
'eksperimentalskib'. Bl.a. var der ikke noget egentligt rat, hvilket i datiden
var meget aparte, men kun en vippeanordning som i en flyvemaskine. I dag er det
ikke ualmindeligt, men i 1950-erne var det en meget underlig følelse, at stå
til rors, uden at have et rigtigt rat med knager imellem hænderne.
I skibets lastrum var der ligeledes stadig rester af fundamenterne til de store
rotorer. De kunne ikke fjernes, da de indgik i hele skibets konstruktion som
stabiliserende enheder.
Ovenstående er fundet på Leo Egenby's hjemmeside.
------------------------------------------------------------------------
M/S Else Skou af København, 1986 B. R. T. Bygget 1926 af stål. a) På rejse fra Julianehåb til Ivigtut i ballast. Motorhavari d. 22/1 49 i Davisstrædet. Søforhør i København d. 28/3 49. Kl. 930, da E.S. under en N.-lig storm befandt sig i Davisstrædet, stoppedes stb.s hovedmotor for at fastspænde løsgåede tappe under stemplerne. Kl. 1140 begyndte bb.s motor at banke svagt, men måtte alligevel forceres for at sejle skibet klar af land. Kl. 1215 startedes stb.s motor, og kl. 122° stoppedes bb.s motor. En undersøgelse viste, at samtlige hovedlejer var beskadiget. b) Tørnet stenmole d. 7/2 49 i Ivigtut. Søforhør i København d. 28/3 49. Da E.S. under en NV.-lig kuling skulle lægge til langs stensætningen ved lastepladsen i Ivigtut, førtes skibet af vinden hårdt ind mod stensætningen, som tørnedes med stb.s side mellem 3 og 4-lugen. Anm. Ministeriet må antage, at påsejlingen skyldes vejrforholdene. c) På rejse fra Ivigtut til København med Kryolit. Motorhavari d. 15/2 49 i Davisstrædet. Søforhør i København d. 28/3 49. Kl. 1100 afsejlede E.S. fra Ivigtut red. Kl. 1345 begyndte bb.s motor at banke, hvorfor den stoppedes kl. ca. 1405. En undersøgelse viste, at samtlige hovedlejer var beskadigede. Efter forgæves forsøg på at starte motoren igen, sejledes tilbage til Ivigtut for stb.s motor alene. Anm. Ministeriet må antage, at motorhavariet skyldes, at der fejlagtigt var blevet lukket for olien til hovedlejesmøringen. d) På rejse fra Ivigtut til København med kryolit. Havarier d. 11/3 og 13/3 49 i Atlanterhavet. Søforhør i Kobenhavn d. 28/3 49. D. 1/3 afsejlede E.S. fra Ivigtut. D. 11/3 kl. 2034 under en hård SSV.-lig kuling stoppedes motorerne, der adskillige gange under rejsen var havarerede, og E.S. drev for vejret. D. 13/3 kl. 1100 startedes motorerne igen, men disse måtte allerede kl. 1245 atter stoppes. Kl. 1850 tog skibet en svær brådsø over, hvorved styrehus og bestikhus blev slået løs og bro og båddæk slået læk. D. 15/3 kl. 2200 blev E.S. taget på slæb af en tilkaldt bjergningsdamper. Anm. Ministeriet må antage, at havarierne skyldes vejrforholdene.
-------------------------------------------------------------------------------
|
|
|
|