Paramaribo er hovedstaden i Surinam i Sydamerika. Samtidig er den én af de 10 distrikter landet er opdelt i.

Surinam er et land i Sydamerika og grænser til Guyana, Fransk Guyana og Brasilien. Surinam var en hollandsk koloni indtil sin uafhængighed i 1975. Før uafhængigheden hed landet Hollandsk Guyana eller (i officielle sammenhænge) Nederlandsk Guyana.

Historie

Uddybende artikel: Surinams historie

Før europæerne kom til landet, boede en række indianere i området; først og fremmest arawakere og cariber. Surinams kyst blev først opdaget af europæere i 1498 af Christoffer Colombus, og i 1593 kom området officielt under spansk herredømme; uden at Spanien oprettede kolonier der. En række hollandske handelsstationer blev oprettet langs kysten fra og med 1616, og i 1667 blev kolonien Hollandsk Guyana oprettet. Fra 1951 fik kolonien stadig mere selvstyre, og 15. december 1955 blev landet en autonom del af Holland. Surinam blev selvstændig 25. november 1975.

Geografi

Uddybende artikel: Surinams geografi

Hovedstad: Paramaribo (1997: 289.000 indbyggere). Andre større byer: Nickerie, Albina, Moengo.

Distrikter

Surinam er inddelt i 10 distrikter:

Brokopondo
Commewijne
Coronie
Marowijne
Nickerie
Para
Paramaribo
Saramacca
Sipaliwini
Wanica

Demografi

Uddybende artikel: Surinams demografi

Etnisk sammensætning: 37 pct. indere, 31 pct. kreoler, 15 pct. javanesere. Desuden et mindre antal indianere og maroner. Religion: 48 pct. kristne, 27 pct. hinduer, 20 pct. muslimer. Hertil kommer mindre grupper med indiansk eller afro-caribisk religion. Sprog: nederlandsk (officielt), sranan tongo og adskillige andre