Kolkata (tidligere Calcutta) er hovedstaden i den indiske stat West Bengal. Den ligger i det østlige Indien på den østlige bred af Hooghly-floden i nærheden af Bangladesh. Selve byen har en befolkning på 5 millioner, men hvis man inkluderer de ydre dele af byen samt forstader når man en befolkning på 14 millioner, hvilket gør den til den 3 største by i Indien.

Byen var indtil 1911 hovedstad under det britiske styre af Indien. Byen var tidligere centrum for uddannelse, videnskab, kultur og politik i landet, men Kolkata stagnerende efter uafhængigheden i 1947. Siden år 2000 er der dog kommet gang i økonomien. Ligesom andre storbyer i Indien lider Kolkata dog stadigt af problemer med urbaniseringen som f.eks. fattigdom, forurening og tæt trafik.

Med tilnavne som "Cultural Capital of India" (Indiens kulturelle hovedstad) og "City of Joy" (glædens by) har Kolkata været hjemsted for personligheder som Rabindranath Tagore, Ronald Ross, Subhash Chandra Bose, Moder Teresa, Satyajit Ray, Satyendra Nath Bose og Swami Vivekananda.

I nærheden af byen ligger Serampore, som er en tidligere dansk koloni.

Navnene Kolkata og Calcutta var sandsynligvist baseret på Kalikata, navnet på en af de tre landsbyer (Kalikata, Sutanuti, Gobindapur), der var i området før briterne kom til.[1] "Kalikata" er igen desuden en engelsk version af Kalikshetra ("Gudinden Kalis land"). Der eksisterer dog også andre teorier omkring navnets oprindelse. F.eks. var den oprindelige bosættelse efter sigende placeret i nærheden af en khal, som betyder kanal på bengali. Khal kan have været brugt som basis for navnet. West Bengals regering ændrede i 2001 det officielle navn fra Calcutta til Kolkata.

Opdagelsen af det i omegnen liggende Chandraketugarh,[2] et arkæologisk område, giver beviser for at området har været beboet i mere end to tusinde år.[3] Byens dokumenterede historie begynder dog med ankomsten af Britisk Ostindisk Kompagni i 1690, da kompagniet samlede sine handelsforretninger i Bengalen. Job Charnock, en administrator ved kompagniet, der bosatte sig ved Sutanuti efter en invasion gennem kongedømmet Hijli, bliver traditionelt krediteret for at være byens grundlægger.

I 1699, færdiggjorde briterne byggeriet af Fort William, som blev brugt til at huse dets tropper og var deres base i regionen. Kolkata blev derefter hovedstad for den bengalske region. På grund af en lang række sammenstød med franske styrker begyndte briterne i 1756 at udvide deres militære installationer. Dette førte dog til protester fra lokalbefolkningen. Da briterne ikke reagerede på protesterne, angreb Nawabben af Bengalien Siraj-Ud-Daulah de britiske styrker og indtog Fort William. Det førte senere til det sorte hul i Calcutta, hvor 123 ud af 146 britiske fanger ifølge en af de overlevende døde. En styrke fra det Ostindiske Kompagni anført af Robert Clive genindtog byen året efter. Clive beskrev det som: one of the most wicked places in the Universe.[4]

Kolkata blev udnævnt til hovedstad for Britisk Indien i 1772. En samtidig beskrivelse kalder byen the splendid sloth and languid debauchery of European society, når great men rode about in State coaches, with a dozen servants running before and behind them to bawl out their titles.[4] Det var i løbet af denne periode at marskområder blev drænet og regeringsbygninger blev bygget langs Hooghly River. Richard Wellesley, der var Guvernør i perioden 1797-1805, var i høj grad ansvarlig for byens store vækst og den arkitektur, der betød at byen blev kaldt 'the City of Palaces'. Emily Eden (Guvernørens søster, som lagde navn til Eden Gardens), skrev i 1836 om Kolkata: "Depend upon it, Calcutta is the finest place in the world. I know there are towns with far larger and grander buildings; but then they are not half so clean, and new, and beautiful, as this bride-like city. I have been standing on the roof of the house the last half-hour for air, and, as it was midnight, had an opportunity of seeing all the gay company - returning from an entertainment at the government-house; and I assure you I never witnessed any thing that could compare with the splendour exhibited." [5]

Kolkatas havn i 1945. Den var en vigtig militær havn under 2. verdenskrig.
Kolkatas havn i 1945. Den var en vigtig militær havn under 2. verdenskrig.

I begyndelse af det 19. århundrede var byen delt i to klart definerede dele, en britisk og en indisk, kendt som 'Black Town'. Selv for den tid blev fattigdommen i 'Black Town' betragtet som chokerende. Byen undergik høj vækst i industrien fra 1850’erne, specielt indenfor tekstil og jute. Dette betød at der blev fortaget massive investering i ting som jernbane og telegrafering af det britiske styre. Sammensmeltningen af britisk og indisk kultur betød at der fremkom en ny klasse af indiske byboere — Asiens første middelklasse — hvis medlemmer ofte var erhvervsmænd, læste aviser, var anglofile, og typisk tilhørte en af de øverste kaster i det hinduistiske samfund.[6] Op gennem det 1800-tallet løftedes det generelle sociale og kulturelle niveau i det der kaldes den bengalske renæssance. Dette førte til at Surendranath Banerjea i 1883 organiserede en national konference — den første af sin slags i 1800-tallets Indien. Efterhånden blev Kolkata centrum for Indiens uafhængighedsbevægelse, specielt de mere revolutionære organisationer. Delingen af Bengalen i 1905 førte til optøjer og boykot af britiske varer, den såkaldte swadeshi bevægelse. Dette sammen med det faktum at byen var upraktisk placeret i det østlige hjørne af landet fik i 1911 briterne til at flytte hovedstaden til New Delhi. Under 2. verdenskrig blev byens havn bombet to gange af japanske styrker.[7] Samtidigt blev fødevarer brugt til allierede tropper, hvilket betød at millioner sultede ihjel under hungersnøden i Bengalen i 1943.[8] Krav om oprettelse af en muslimsk stat førte i 1946 til uroligheder og resulterede i mere end 2.000 døde.[9] Indiens deling i 1947 førte også til vold og en større ændring i demografien, da et stort antal muslimer forlod Kolkata og flyttede til Østpakistan samtidigt med at tusindvis af hinduer kom den anden vej.[10]

Igennem 1960'erne 1970'erne førte ting som manglende elektricitet, strejker og en voldelig Marxistisk/Maoistisk bevægelse — naxalitterne — til ødelæggelse af byens infrastruktur og en generel økonomisk stagnation. I 1971 brød der krig ud mellem Indien og Pakistan hvilket førte til at der kom tusindvis af flygtninge til byen og pressede byens infrastruktur endnu mere.[11] I midten af 1980'erne overhalede Mumbai Kolkata på posten som Indiens folkerigeste by. Kolkata har været en stærk base for indisk kommunisme, da Vestbengalen har været ledet af det indiske kommunist parti i mere end 30 år, hvilket gør Vestbengalen til det sted i verden der har haft en demokratisk valgt kommunistisk regering i den længste periode.[12][13] Byens økonomi begyndte i 1990'erne igen at udvikle sig i den rigtige retning efter liberaliseringen af den indiske økonomi. Siden 2000 har IT-industrien også været med til at få væksten til at stige, samtidigt med at industrien også udviklede sig i positiv retning. I 2001 besluttede statens regering at byens navn skulle ændres fra Calcutta til Kolkata

Kolkata har tropisk klima. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 26,8 °C; månedlige gennemsnitstemperaturer svinger fra 19 °C til 30 °C. Sommeren er varm og med høj luftfugtighed med temperaturer der ofte overstiger 40 °C i maj og juni. Vinteren varer generelt kun omkring to en halv måned, med de laveste temperaturer omkring 12 °C – 14 °C i december og januar. Den højest målte temperatur er 43 °C og den laveste er 5 °C.[16] I den tidlige sommer rammes byen ofte af en kraftig vind med efterfølgende torden og kraftig regn, der giver en vis aflastning for den høje luftfugtighed.[17]

Monsunen, der rammer byen mellem juni og september, giver byen hovedparten af dets årlige regn, 1.582 mm. Den største mængde regn kommer i august (306 mm.).[18] Byen får 2.528 timers solskin om året, men marts som den mest solrige måned.[19] Forurening er en stor bekymring i Kolkata, og den er da også målt til at være værre end i andre indiske storbyer