Suez kanalen

Suez-kanalen blev indviet den 17. november 1869 af kejserinde Eugénie af Frankrig og forbandt dermed Middelhavet med Rødehavet. Det er verdens længste kanal, som er farbar for store skibe. Den er 162,2 kilometer lang, omkring 14 meter dyb og mellem 45 og 365 meter bred. Det tog ti år at bygge kanalen, som i alt beskæftigede 1,5 millioner mennesker. 120.000 af disse døde under arbejdet. Den primære dødsårsag var kolera, fulgt af et opskruet arbejdstempo. Det var den franske ingeniør Ferdinand de Lesseps, der havde fået idéen til kanalen, og han var også entreprenør på arbejdet.

Suez kanalen blev i sin tid finanseret af Frankring og England og etableret som et aktieselskab med disse to lande som hovedaktionærere. Fra starten var dette et uheldigt arrangement. Kanalen er beliggende i Egypten og de tjente ikke særlig meget på den store trafik igennem Suez, mens England og Frankrig på den anden side tjente langt rigeligt på deres investering. Dette førte til diverse politiske og økonomiske kampe om kanalen, primært mellem England og Egypten. I 1882 besatte englændere således kortvarigt Egypten for at sikre, at de ikke mistede kanalen.

Men der kom aldrig en reel holdbar løsning på udfordringen, og Suez kanalen blev en torn i øjet på den egyptiske leder Gamal Abdel Nasser. Denne stod i midten af 1950'erne med et fattigt Egypten på den ene side og på den anden side Suez kanalen som oplagt løsning på problemerne. Kanalens store indtægt ville kunne hjælpe Egypten ud af fattigdommen. Men det var nu ikke Suez kanalen, som Nasser gik efter i første omgang. Egyptens store problem var mangel på landbrugsjord. Nassar ville derfor bygge en 110 m høj, 5 km lang dæmning over Nilen ved aswan vandfaldet. Denne dæmning ville udbygge landbrugsjorden med en tredjedel, men for at gøre dette, havde han brug for at låne penge, og derfor søgte han lån ved verdensbanken. I første omgang indvilligede verdensbanken, men så trak USA og dernæst England deres støtte tilbage, hvorved lånet blev afslået. Nasser modsvarede med at nationalisere Suez kanalen, den 26 juli 1956.

Dette udløste øjeblikkelig en væbnet reaktion fra England og Frankrig, der gik i krig med de egyptiske tropper. En fælles indgriben fra USA og Sovjetunionen gennem FN standsede dog de britisk-fransk-israelske angreb, og Egypten fik lov til at beholde Suez-kanalen. Gamal Abdel Nasser iværksætte i 1958 bygningen af Aswan dæmningen. Efterhånden som dæmningen tog form, blev store landområder oversvømmet, og mere end 100,000 mennesker måtte finde et andet sted at bo, og mange egyptiske templer nåede at blive delvis oversvømmet, før de med støtte fra især UNESCO blev flyttet til højere og tørre placeringer. Men projektet lykkedes og Aswan dæmningen er nu den vigtigste forsyningskilde af elektricitet til Egypten og har skabt meget ny landbrugsjord.