Edith 1931

Navn/name

Bygget år

Build year

Motor

Engine

Brt. TDW

Ex navne

Ex names

Nye navne

New Names

Noter Ophugget/Forlist

Scrapped/Lost

 

Edith Denmark

 

Se billeder

  Til toppen ^

 

Nakskov

1931 12/6

Damp-lastskib med 1 dæk og well dæk. Monteret med kølefaciliteter

 

A. Borsig G.mb.h.. Berlin, Tegel. Dampmask. 4 cyl. med udstødskedel. Type L.E.S. 8

2 Skotske kedler fremstillet af Helsingør Værft

800 IHP

12,5 kt

 

1566 2500     1931 14 nov. kl. 14:40 Under rejse fra Harburg til Wiborg, Kollideret med Polske S/S "Lodz"}} i Kielerkanalen. "Edith" fik en del overbords skade.

1932  Monteres et køleanlæg, til fragt af frugt. Anlægget blev senere afmonteret igen.

1936 21 aug. Assisterer "Emma" af Esbjerg Denmark, som er sprunget læk i Nordsøen. Under bugsering mod Esbjerg bliver "Emmas" besætning taget ombord på "Edith" og "Emma" synker.

1937 12 aug. Under rejse fra Marseilles til Valencia, med en last fødevarer, angrebet og sænket af Spanske Natioalist Fly . 1 mand omkom.

 

1937 12 aug.

Sænket 30 sm. syd for Bacelona af Spanske fly.

 

S/S Edith af Esbjerg. 1566 Reg. T. Br. Bygget 1931 af Staal. Paa Rejse fra Harburg til Wiborg. Kollideret d. 14/11 31 i Kielerkanalen. Søforhør i Kjøbenhavn d. 19/12 31. Kl. 1435, da E. var ca. 50 m udenfor Linien mellem Bøjerne, der afmærker Brunsbüttel Red, kom Havnelodsen om Bord. E. laa misv. V.1/2N. an og havde Lysbøje A. ca. 2 Str. forude om Stb. Paa Grund af indgaaende Strøm holdtes E. for Fuld Kraft ned imod Bøjerne. Umiddelbart efter saas en Damper — polsk S/S »Lodz« — kommende op paa Farvandet S.-Side, drejende Bb. over. Fra L. hørtes 2 korte Toner og E.s Ror blev lagt haardt Stb. Da en Kollision syntes uundgaaelig, blev Roret skiftet, og umiddelbart efter — 14 Kl. 1440 — tørnede L. under en Vinkel paa 45° imod E.s Bb.s Side udfor Nr. 3 Luge, hvorved E. fik en Del ovenbords Skade. Anm. Søforklaring fra L. foreligger ikke.

Emma af Esbjerg, 15 Reg. T. Br. Bygget 1916. Paa Rejse fra Esbjerg til Fiskeplads Nordsøen. Sprunget læk og sunket d. 21/8 36 i Nordsøen. Søforhør i Esbjerg d. 27/8 36. D. 20/8 Kl. ca. 1130 afsejlede E. fra Esbjerg i klart Vejr med en svag S.-lig Brise. Kl. 22 opdagedes det, at Skibet var sprunget læk under Motoren. Det forsøgtes at pumpe læns samtidig med, at der blev signaleret efter Assistance. Ff. »Edith« af Esbjerg, som befandt sig i Nærheden, kom langs Siden af »Emma«, og en Mand af »Edith«s Besætning blev sat om Bord i »Emma« for at hjælpe til med at øse læns med Pøse. Paa Grund af Vand i Motorrummet gik »Emma«s Motor i Staa, hvorfor »Edith« bugserede »Emma« mod Esbjerg. Da Vandet stadig steg i Motorrummet, forsøgtes det at stoppe Lækagen ved at anbringe et Sejl under Bunden. Vandet steg imidlertid stadig, og d. 21/8 Kl. ca. 3 var Agterskibet sunket under Vand. »Emma«s Besætning blev nu taget om Bord i »Edith«, som stadig bugserede »Emma«. Kl. 640, da Skibene var 21 Sm. VNV. af Vyl F.S., lagde »Emma« sig om paa Siden og sank kort efter paa 15 Favne Vand. Anm. Der er intet oplyst om Aarsagen til, at Fartøjet sprang læk.

S/S Edith af Esbjerg, 1566 Reg. T. Br. Bygget 1931 af Staal. Paa Rejse fra Marseille til Valencia med Fødevarer. Bombarderet af Flyvere og sunket d. 12/8 37 i Middelhavet. 1 Mand dræbt. Søforklaring i Marseille d. 21/8 og 22/8 37. Søforhør i Esbjerg d. 28/8 37. Forlisanmeldelse dat. København den 2°/8 37. Kl. ca. 12, da E., der i Henhold til Bestemmelserne om Kontrol med Skibe i Anledning af Borgerkrigen i Spanien, havde Kontrol-Officer om Bord, befandt sig paa 41°16 ì N. Brd. 2°51 ì Ø. Lgd. med Kurs mod Valencia, fløj et Sø-Luftfartøj, der bar de spanske Nationalisters Kendingsmærke, hen over Skibet. Ikke- Intervention-Standarden blev hejst paa Fortoppen, og da Luftfartøjet havde kredset rundt om E., forsvandt det i Retning mod Mallorca, uden at have afgivet noget Signal. Kl. ca. 1615, da E. befandt sig paa ca. 40°55 ì N. Brd. 1055 ì Ø. Lgd., kom et Sø-Luftfartøj paany i Sigte. Det var mærket Nr. 522 og bar iøvrigt de spanske Nationalisters Kendingsmærker. Fra Luftfartøjet blev der afgivet Blinksignaler, som det dog paa Grund af stærkt Sollys Og Luftfartøjets store Fart var umuligt at forstaa, hvorfor Svarstanderen blev sat. Maskinen blev derpaa stoppet og Roret lagt Bb. for at bringe Skibet op mod Vinden, der var Ø.-lig, og samtidig blev Signalet: »Jeg ligger stille« vist med de internationale Signalflag. Da det befrygtedes, at E. vilde blive beskudt, blev Baadene gjort klar; men inden der var givet Ordre til at forlade Skibet, nedkastede Luftfartøjet, der havde kredset rundt om E., 3 Bomber mod Skibet. Bomberne faldt tæt om Bb. uden at ramme Skibet, hvorimod en østrigsk Messedreng Alfred Kugel blev ramt i Ryggen af en Splint. Besætningen, med Undtagelse af Kontrol-Officeren, gik derpaa i Baadene, hvorefter Luftfartøjet nedkastede yderligere 12—13 Bomber, hvoraf 5 ramte Bakken og antændte denne. Efter at Flyvemaskinen var forsvundet, gik Besætningen atter om Bord i E. og slukkede Ilden paa Bakken samt standsede Frysemaskinen. Efter at Baadene var blevet forsynet med Proviant, forlod alle Mand Skibet. Kort Tid efter kom et andet Sø-Luftfartøj med Nationalisternes Kendingsmærker i Sigte. Det nedkastede 6—8 Bomber mod E. og beskød fra lav Højde Skibssiderne med et Maskingevær. Baadene blev liggende i Nærheden af E., men da der stadig kredsede Luftfartøjer rundt om Skibet, og E. var begyndt at synke, sattes Kursen Kl. ca. 23 mod Land. D. 13/8 Kl. 7 blev Baadene taget paa Slæb af et Fiskefartøj, og Kl. 9 ankom Baadene til Villanueva. Den saarede Messedreng blev i en tilkaldt Ambulance kørt til Hospitalet, hvor han den 15/8 afgik ved Døden. Anm. Aarsagen til Forliset fremgaar af det ovenfor anførte.